Referencer Fra Iværksættere
Jeg har fået fyldt 6 kursushold på 10 måneder
Jane Marie Engelmann, Terapeut og spirituel vejleder
Jeg vil anbefale forløbet til enhver, der har tanker om at blive selvstændig online. Star forløbet er en businessuddannelse, hvor ALT er med, simpelthen. Lige fra idesparring, produktudvikling til markedsføring. Helt igennem et vildt fantastisk professionelt forløb, med al den sparring og hjælp, der er behov for.
På forløbet har jeg fået virkelig enorm hjælp til at arbejde mere med det spirituelle, gøre det mere synligt og normaliseret i mine produkter – og det betyder, at jeg tiltrækker kunder som bare rykker for vildt. Jeg er dybt taknemmelig.
Nu, efter forløbet, har jeg et igangværende salg til 2. onlineforløb. Det er ret vildt. Ligeledes har jeg fået inspiration til, hvad der videre hen skal være i min business.
Jeg har fået så meget blod på tanden til mere uddannelse ift. spiritualitet og udvikling af min business.
Jane Marie, terapeut og spirituel vejleder, Engelmannuniverset.dk
“Jeg fik 170 tilmeldte på mit allerførste webinar.”
Annette Kjærsgaard PhD, MScOT, specialergoterapeut i senhjerneskade og F.O.T.T. Instruktør
Jeg er i Star-forløbet blevet skubbet kærligt ud over kanten, og jeg er blevet sikker på min vej.
Så sikker, at jeg under Star-forløbet har bedt om min opsigelse.
Jeg har oplevet flere højdepunkter under forløbet.
Særligt retreatet og den energi og inspiration, der blev skabt i gruppen.
Men også at få sendt mit første nyhedsbrev ud og fortælle omverdenen, at jeg starter for mig selv.
Og så mit første webinar, hvor jeg fik 160 tilmeldinger.
Det har været vigtigt for mig, at Liselotte, som underviser, selv har trådt vejen, og at hun har lavet en ramme og moduler, som viser, hvad der kommer før noget andet.
Der er jo rigtig meget at forholde sig til, når man starter op.
Det har også haft betydning, at Liselotte har trukket gæstelærere ind, f.eks. advokat og it-kyndige.
Og så er hendes supervision, f.eks. ift. konkrete formuleringer i nyhedsbrevet afgørende for mig, da jeg ikke er vant til at ”sælge” mig selv.
Jeg føler efter Star-forløbet, at jeg er meget længere end de af mine kolleger, der er startet for 1 år siden, så det er en dejlig fornemmelse.
Liselotte har som underviser været god til både at udfordre og understøtte min vej mod målet.
Det har også været godt at være en del af en gruppe, hvor vi alle skulle finde modet til at tage springet ud som selvstændige inden for de ”bløde værdier”.
At sælge viden, færdigheder og kompetencer som vi besidder, og som andre vil kunne have glæde af.
Alt i alt er jeg klar, selv om der er meget, jeg skal arbejde med endnu, men jeg føler, at jeg har redskaberne.
Og det er så vigtigt for mig, at jeg har gjort drømmen til virkelighed.
Annette Kjærsgaard PhD, www.annettekjaersgaard.dk
“Vildt, der kom 10 kunder ind på en uge, efter vi arbejdede med transformation og storytelling på retreat
Charlotte Frimann, Clairvoyance Coach og Erhvervsadvokat
Jeg har nydt godt af Liselottes hjælp til at få min business i gang. Både i forhold til den indre transformation og til det, der skal til for at skabe salg. Et peakmoment for mig var da vi var på retreat på Liselottes business-forløb. Vi arbejdede med mit budskab, min storytelling i både billeder og tekst plus at jeg fik arbejdet med en gammel begrænsende overbevisning om det med at være synlig. Det er highvibe undervisning, og det var fuldstændig vildt, da jeg kom hjem, at jeg fik 10 kunder på bare en uge.
Fra at føle mig frustreret og udbrændt i mit advokat job, er der sket en kæmpe ændring.
Jeg har fundet glæden igen. Jeg har startet min egen virksomhed med helt ro i maven og smilet oppe om begge ører.
Al tvivl er forsvundet, og jeg glæder mig helt vildt over at være med på uddannelsen.
Mit hjerte brænder for at coache. Allerede på den første live event sammen med de andre, fik jeg klarhed på min nye målgruppe. Og jeg fik så skarp feedback i en øvelse, vi lavede, at jeg nu er rykket længere ind i min nye business. Nu kan jeg både lave det, som får mig til at stråle og være den mor, jeg ønsker at være, takket være, at jeg fulgte Liselottes vejledning og coaching.
Noget som har været vigtigt for mig har været at kunne få frihed til at følge mit eget tempo på uddannelsen og forandre en gammel måde jeg har arbejdet på som rigtig meget er indenfor de maskuline værdier. At lære om det emne på uddannelsen har stor betydning. Plus at jeg har fået support til mine helt særligt ideer, som nu endelig for lov at vokse og blive mødt. Jeg har nemlig en passion for spirituel ridekunst, og jeg har af Liselotte fået feedback og vejledning til at følge den passion.
Charlotte Frimann, Clairvoyance Coach og Erhvervsadvokat
““Starforløbet har virkelig rykket mig”
Liselotte holder, hvad hun lover. Hun er passioneret omkring det, hun laver. Og hold da op, hvad hun har af materiale klar. Hun kommer altid med brugbar feedback og har så meget engagement. Inden forløbet manglede jeg struktur og en, som kunne fortælle mig, hvad der findes af muligheder, og hvordan man laver en freebee, et webinar, en challenge, en salgsfunnel, landingpage og en salgsside, altsammen noget, jeg nu har lært. Jeg vidste, at Liselotte var den rette person til at hjælpe mig, efter jeg var med i hendes challenge, og det har virkelig gjort en forskel for mig med både struktur og support. Jeg vil anbefale forløbet til alle, der vil i gang med en online business: Go for it”
“Det er en af de bedste gaver, jeg har givet mig selv!”
Trine Lund, Søvnekspert for søvn, sundhedsplejerske og forfatter
Jeg føler mig så afklaret og fokuseret. Mine nærmeste mærker også den afklaring og tro på fremtiden. Business retreatet var et vendepunkt for mig. Der kom en særlig indre tro på mig selv der. Det, der særligt har rykket mig har været de hyppige webinarer, hvor der været en meget positiv stemning og tro på mig og mit produkt, men også strukturen omkring workbooks. Jeg har lært meget om salg, opbygning af salgsfunnel og systemer omkring online salg.Jeg vil anbefale forløbet til alle, som har en drøm om at arbejde online, med de bløde værdier.
Stort tak fra mig
Jeg føler mig mere sikker, har større tillid til mig selv og min business
Anja Torsbakke, Det Bevidste Valg
Et højdepunkt var at blive udfordret på live videoerne, det var så tilpas grænseoverskridende og en vigtig milepæl for mig at krydse. Jeg ved ikke om jeg havde krydset den hvis det ikke var en udfordring med mulig gevinst.
Vores live business med high vibes har virkeligt også givet mig blod på tanden. Jeg kan mærke energien i at vi alle har de samme mål og ønsker og at vi tror på hinanden.
At få lavet mit webinar har virkelig også været en milepæl, jeg ved igen ikke, om jeg havde fået det gjort, hvis jeg ikke havde fået et kærligt skub og en god skabelon til det.
Jeg kan tydeligt mærke, at jeg føler mig mere sikker, har større tillid til mig selv og min business. Jeg ved, hvad jeg skal fortsætte med nu.
Jeg søger mod nye grænser og hviler bare mere i mig selv som selvstændig.
En af de vigtigste ting ved forløbet er at blive del af flok kvinder, der ønsker det samme som dig. Det bidrager til din vækst i din virksomhed og dit netværk bliver derved stærkere.
Forløbet er også unikt, fordi lige meget hvor vi er, får vi den hjælp vi har behov for. Altså behøver vi ikke at være nået lige lang eller arbejde på det samme.
Og så er der webinar næsten en gang om ugen, så man kan få sine spørgsmål besvaret.
Plus de lækre business moduler.
Min øgede selvsikkerhed og nye tilgang til fremgangsmøde øger jo mine muligheder betydeligt for synlighed i min business og dermed også øgede indtjeningsmuligheder.
Jeg har fået nye, bekræftende business-bekendtskaber, større business-selvværd og øget min erfaring og viden inden for det at drive en virksomhed, ud fra de bløde værdier.
Jeg fandt ud af at min målgruppe blot venter…
Vicki Nicolaisen, mormentoren@adhdmorbarn.dk
Efter at have været på Liselottes workshop, blev jeg så inspireret, at jeg tilmeldte mig forløbet Reaching the Stars.
For mig var al IT komplet nyt, da jeg startede på Stars.
Jeg havde været dagplejer i 10 år og rejseleder inden det, men jeg havde ikke rørt en computer i mange år.
Jeg havde til gengæld en brændende ide i mit hoved, og noget jeg måtte ud med i forhold til mødre, der har børn med ADHD.
Det var faktisk et peakmoment på forløbet, at jeg ikke behøvede være bange for it og faktisk lærte jeg den del hurtigere end jeg regnede med.
Et andet højdepunkt var, at jeg blev løftet til at udføre min drøm, og at jeg fik et netværk med dyb betydning nu og for fremtiden.
Noget at det jeg lærte udover kundemagnet, landingsider, storytelling etc, var, at det er ok at gå med smerten og bagefter dele sin historie.
Jeg lærte, at man sagtens kan gå med ens egen historie, det betyder ikke, at man behøver at “krænge” alt ud for publikum, men at der findes en hårfin balance med ens egen historie og det publikum har brug for at høre, så de kan mærke, at det er DIG, de vil have hjælp hos.
Noget jeg synes er unikt ved business forløbet er: At det er “personligt” – jeg føler, at man bliver holdt i hånden. Der er aldrig dumme spørgsmål, jeg har fået venner for livet og mod til at stå i min drøm om at hjælpe andre, selvom business-udvikling tager længere tid – end jeg selv havde regnet med.
Jeg fandt også ud af, at min målgruppe blot venter på at opleve, at de også kan komme ud på den anden side, hvor der er lys for ende af tunnellen.
At jeg ALTID skal følge min intuition, for den slår aldrig fejl – og derfor meldte jeg mig til dette kursus hos Liselotte.
Jeg kan anbefale forløbet til alle der vil rykke til næste step i business og til næste level med deres mindset.
Det er ganske enkelt fantastisk og har været fuldstændigt afgørende
Christine Christensen, Mindful Inspire
www.mindful-inspire.dk/skilsmisse
Vil du fri af dine begrænsninger og videre med din business? Så kan jeg varmt anbefale Liselottes Reaching the Stars business forløb.
Forløbet har givet mig konkrete brugbare værktøjer og dybe personlige indsigter, som er helt afgørende for min virksomhed.
Mit udgangspunkt for at starte virksomhed var et stort rungende nul, idet jeg har arbejdet i mange år som sygeplejerske, og derfor ikke havde nogen viden og forudsætninger for at drive virksomhed overhovedet!!
Igennem de business-moduler, jeg har fået af Liselotte har jeg fået en helt færdig ‘pakke’, som indeholder alt, hvad jeg havde behov for, for at få succes og tjene penge i min virksomhed. Mit mindset er ligeledes blevet mere fokuseret og målrettet mod mit drømme livsdesign.
Det er ganske enkelt fantastisk OG har været fuldstændigt afgørende, da jeg aldrig selv ville opnå det niveau i min virksomhed, som jeg har nu, på så kort tid!
Desuden er jeg meget begejstret for det netværk, som følger med i Star gruppen. Den sparring og de vinkler, som vi inspirerer hinanden med, er uvurderlige. Personligt faldt de helt store brikker på plads for mig, da vi var samlet på business retreat i 3 dage.
Jeg oplevede nærmest åbenbaringer og fik afgørende indsigter og afklaringer omkring min virksomhed og mit livsdesign. Faktisk har det haft uvurderlig stor betydning for det liv, jeg lever i dag. Jeg er dybt taknemmelig for at være i netværk med præcis de mennesker, i præcis den sammenhæng.
Den energi og målrettethed, som opstår på både retreats, men også under vores fælles webinarer, er en vigtig drivkraft mod mit mål. Nemlig succes med min virksomhed, på en autentisk og lækker måde.
Som sagt kan forløbet varmt anbefales, hvis du vil opgradere dit mindset og din virksomhed.
Jeg gik derfra med den vildeste can-do følelse
Anja Matulewska, Innovationskonsulent, www.inno8.dk
Hvad gav workshoppen mig? Jeg fandt ud af, at jeg selv og min historie er et salgsværktøj, og for at få succes kræver det, at man åbner op for at få det rigtige publikum, og at målgruppen er defineret for at kunne komme i mål og ramme mine ønskekunder.
Og så var der super forhold og forplejning hele dagen igennem – meget professionelt sat op og Liselotte er en super facilitator.
Det var en rigtig god oplevelse at møde andre, som har de samme drømme og bekymringer, møde nogle jeg kunne netværke med og mødes med efterfølgende, plus at jeg fik nogle konkrete input til at finde min målgruppe, og hvordan jeg starter med at kommunikere til dem.
Jeg har været selvstændig før, så jeg vidste godt at jeg vil kunne gå selvstændig igen, men workshoppen gav mig masser af refleksion og ny energi til at forfølge den nye drøm og gøre det til en realitet.
Liselotte er det perfekte match for mig
Pernille Kronborg, PowerImperiet
Liselotte har en helt speciel evne til at være nærværende, nede på jorden, formidlende og SUPER professionel. Hun skaber et rum, hvor man bliver hørt, forstået og har lyst til at udvikle sig. Hun fanger alle spørgsmål op og kommer med masser af input til os hver især. Jeg er taget hjem fra workshoppen ”Frigør Dit Arbejdsliv” med gå-på-mod, nysgerrighed og en klar beslutning om, at Liselotte er det perfekte match for mig. Hendes evne til at formidle, skabe energi og give mig forståelsen af, at MIN historie kan gøre en kæmpe forskel for andre, var spot on. Så det er både med stolthed, høje forventninger og en kæmpe portion power, at jeg kaster mig ud i business forløbet ”Ræk ud efter stjernerne”. Jeg kan på det varmeste anbefale dig, der overvejer at blive selvstændig, at tage med på workshoppen.
Det rykkede virkeligt at finde min livsværdier
Tina Rassing, Performance- og stemme-coach
Da jeg tilmeldte mig workshoppen var jeg selvstændig sanglærer og kordirigent på 4. år, men med et krævende bijob, som tog alt for meget tid og fokus væk min egen virksomhed.
Noget af det, der virkelig rykkede på workshoppen, var arbejdet med at afdække livsværdier og finde ud af, at jeg havde lyst til at være 100% selvstændig.
At jeg havde lyst til at udvikle mig og udvide min forretning til noget større – og at jeg havde lyst til at lære noget nyt.
At jeg havde nogle gode, brugbare kompetencer, som jeg havde gemt væk og negligeret gennem længere tid.
Det var en overraskelse – eller måske nærmere en lettelse – jeg fik den dag på workshoppen.
Jeg følte både glæde og stolthed over, at jeg, med mine kompentencer som sanger, musiker og performer, ville kunne gøre en forskel for andre.
Det var også Liselottes energi og tro på, at alt kan lade sig gøre, hvis bare man brænder for det, som gav mig noget unikt.
Jeg vil anbefale workshoppen til kvinder i alle aldre, der har en indre gentagende stemme, som siger “there must be more to life than this”.
Det kan godt føles vildt, men gør det alligevel
Heidi Aagaard, 5Forever by Aagaard
Jeg havde ikke nogen virksomhedsside. Jeg havde en hobby virksomhed uden cvr. nr., som jeg gerne ville gøre til en rigtig virksomhed.
På workshoppen lærte jeg, at man blot skal være tilstede og følge hjertet. At det med at starte virksomhed ikke er så svært, hvis bare man spørger dem, der kan guide dig. At der er mange muligheder og varianter for at frigøre sit arbejdsliv.
Workshoppen gav mig en enorm indre glæde og forventning – på vejen hjem besluttede jeg mig for at melde mig til Mindfulness Master Coach uddannelsen.
Kvinder i samme situation som mig kan jeg anbefale, at tage på workshoppen. Dvs. kvinder, som ved de ønsker sig noget andet i arbejdslivet end det, de står i lige nu og som har lyst til at være frie af de “gamle” normer om, hvordan arbejdslivet skal være.
Det mest nyskabende, jeg lærte var, at man ikke skal være bange for at springe ud, men det kan godt føles vildt! Men gør det alligevel.
Liselottes faglighed og engagement gav mig så meget
Anne Hartung, Psykoteraput, www.annehartung.dk
Det var ét peak moment for mig, da du præsenterede de 6 fælder ift. at sidde fast som selvstændig. Jeg kunne genkende mig selv i stort set det hele.
Næste peak var din faglige viden om at bryde med disse fælder og med min egen frygt, og dermed både lære af de fejl og fælder, jeg er faldet i gennem 2 år som selvstændig – og få mere mod til at gå efter min drøm om at blive fuldtidsselvstændig.
3. peak var helt klart arbejdet med min målgruppe. Den har simpelthen ikke været skarp nok og det er gået op for mig, HVOR vigtigt det er, at have den mere skarp.
Det giver igen energi og lyst til at målrette mit firma.
Det er gået op for mig, at det før workshoppen, var en noget ensporet måde, jeg har tænkt ”Business” på. Jeg er blevet klar over, at der er mange måder at gøre det på. Jeg blev inspireret til at finde flere veje. Det åbner op for min kreativitet. Det er også gået op for mig, hvor meget jeg sidder fast i frygten for. at gå ”hele vejen”. Der har dit drive, din faglighed og engagement givet mig mere mod til at handle på mine drømme.
Før workshoppen tænkte jeg meget på, hvordan kan jeg tjene penge på min virksomhed. Nu tænker jeg mere på, hvem brænder jeg for at arbejde med, hvem er det, jeg er rigtig god for. Hvem føler jeg mig selv i rette element med, når jeg hjælper. Det har givet mig en hel anden grundtro på, at hvis jeg går efter den målgruppe og problematik, som jeg er passioneret for at hjælpe, der hvor jeg føler mig levende og fagligt kompetent – så skal det nok lykkes (og så skal jeg nok komme til at tjene penge). Det er en kæmpe forandring inden i mig, som rører mig og som gør, at jeg bliver let indeni, energifuld, og det føles som en afgørende vigtig indsigt.
Jeg kom, i kontakt med mine indre ressourcer. Det er på en og samme tid en følelse af mestring, at det kan være legende at lave business, og det giver HÅB, glæde, energi og powerfølelse.
Det var en arbejdsom dag, hvor jeg følte, jeg fik meget med – både fagligt indholdsmæssingt. Du delte ud af dinviden. Der var en virkelig tryg og god stemning, som gjorde det muligt for mig at stå frem med sårbarhed ift. nogle af de fejl, jeg har begået undervejs. Ud fra den viden, jeg nu har fået, er det blevet meget tydeligt for mig, hvad jeg skulle have gjort anderledes dengang. Det giver faktisk ro indeni, og måske jeg kan slutte fred med, at det blev, som det blev. OG jeg synes også, at du gav mig med, at jeg ikke skal definere mig selv ud fra dette. At det er naturligt at lave fejl, og derfor skal jeg ikke give op.
Jeg ville ønske, jeg kunne komme igen i dag 😊 så jeg kunne arbejde videre og blive ledt videre på den vej, der er så meget mere klar for mig nu. Og, hvor jeg samtidigt godt ved, at der er mange skridt og tiltag på den vej, som jeg nok ikke kan klare alene.
Du har en virkelig god energi, Liselotte, som er tilpas ift. Ikke at blive for “WUUUUHUUUU coach, nu klapper vi alle og råber VI KAN”-agtigt… ha ha …. Min egen fordom om coaches (ps. der er også coaching i min psykoterapeut uddannelse).
Du balancerede så fint med at have stor viden, at have fokus på, at lade det sårbare få plads, når vi arbejder med det, der er vigtigt for os. Og så samtidigt at give en god energi ind i gruppen og fremfor alt håb.
Hvor har jeg lært meget, det er pengene værd
Anne Marie Dupont, www.cottagehaven.dk
Min største udfordring inden forløbet var at se vejen videre frem for den lille virksomhed, jeg havde startet for et års tid siden.
Rent økonomisk var det endnu ikke nogen god forretning- og jeg var frustreret over ikke at vide, hvad jeg selv kunne gøre for at få et levebrød ud af det.
Jeg valgte Liselotte, fordi det hun præsenterede på webinar og i nyhedsbreve var imødekommende, hjælpsomt og forstående og på et ligeværdigt niveau. Og fordi hun selv havde været i samme situation. Det endte med at jeg tog et deltidsarbejde for at være sikker på at have råd til dette forløb- og hvor har jeg lært meget.
Jeg ville gerne udvikle min passion for blomster og det at hjælpe stressramte med at få livsglæden og troen på deres eget værd igen- og jeg er blevet hjulpet godt på vej til at se disse to ting som en helhed. Jeg har lært meget omkring markedsføring, som jeg ikke anede noget om.
Med de forskellige værktøjer vi har fået undervejs, er der begrundet håb om, at jeg snart kan komme til at leve godt af det.
Rent teknisk er jeg ikke noget stort geni og havde prøvet forskelligt i markedsføringsregi på egen hånd, uden det helt store udbytte. De muligheder der bliver tilgængelige undervejs i Liselottes forløb f.eks. arbejdet med Målgruppen, Landingside og Webinar er rigtig meget værd.
Det mest positive er at troen på, at det kan lade sig gøre, er vendt tilbage og med fornyet kraft, fordi jeg nu føler, jeg har værktøjet og bare i den kommende tid skal have finpudset mit produkt, inden jeg slipper det ud i æteren.
Til dig, der endnu går og overvejer, om du skal tage imod hjælpen fra Liselotte, vil jeg ikke tøve med at sige: Gør det, også selvom du skal være meget sparsommelig i et halvt års tid. Det er pengene værd.
Jeg vil anbefale det til et par gode kolleger, som jeg ved har “iværksætterfrø” i maven, og bare lige mangler at få dem til at gro og vokse, med den rigtige vanding og gødning.
Jeg har endelig sagt op og er blevet direktør i egen virksomhed
Eleonora Bernsted, Lovecoach, København
En af mine store frygter i livet er at spilde min tid.
Jeg føler, jeg igennem alt for lang tid har spildt min tid i ligegyldigt arbejde.
Nu hvor jeg har gået på Mindfulness Master Coach uddannelsen kan jeg både kalde mig direktør i eget firma og Lovecoach.
Jeg hjælper min klient med at slippe frygten for kærligheden og bruger mindfulness- og coachingteknikkerne, som jeg har lært.
Jeg hjælper for eksempel kvinder med at omdanne gamle reaktionsmønstre og at få det selvværd, som gør, at de føler sig gode nok i sig selv og til at modtage kærlighed i et parforhold.
Alt det her er på grund af modulerne, undervisningen og litteraturen på uddannelsen, som virkelig er noget, jeg synes er interessant.
Det er så meningsfuldt.
Både fordi der er masser af personlig udvikling og fordi den viden, vi får, er evidensbaseret.
Stemmen inde i mit hoved, som altid har sagt, jeg ikke er god nok, og som bliver ved at stille alle mulige frygtscenarier op, har ikke magten mere.
Jeg har sagt mit job op og er i den grad ved at skabe det arbejdsliv, jeg drømmer om; at kunne rejse, når jeg vil samtidig med, at jeg gør en forskel og skaber indtægt, mens jeg rejser.
Sandheden er, at i det sekund, jeg fulgte mit hjerte og tilmeldte mig uddannelsen og fulgte modulerne et for et, så var selv ikke de største udfordringer farlige længere.
Det er en kæmpe glæde.
En af de vildeste ting på uddannelsen har faktisk været at starte min business. Og da jeg solgte mit først forløb. Det har virkeligt givet mig blod på tanden.
For ikke at tale om det positive fællesskab og netværk på uddannelsen.
Det gør mig helt høj.
Jeg har i den grad fået voldsom stor værdi i forhold til min investering
Dorthe (Leder og mindfulness- instruktør) og Ulrik (sexolog)
www.atelske.dk
Vores første peak-moment var 1:1 sessionen med Liselotte helt i starten i Star-forløbet.
Vi gik ud fra sessionen med virkelig stor optimisme og tro på os selv og vores muligheder.
Liselottes smittende energi og positivitet er så opløftende, og hendes nærvær og faglige ekspertise er tryg at læne sig ind i og ikke mindst transformerende.
Vi var helt høje og fulde af tro på os selv og vores business efterfølgende!
En virkelig genial ting at have denne 1:1 mentoring så tidligt i forløbet, for det gav så meget på selvværdskontoen, som vi har kunne hente frem og bruge af igennem hele forløbet.
Og så var retreatet på Brydegård på alle måder en fuldstændig fantastisk oplevelse.
Liselotte havde sammensat et virkelig lækkert program, hvor vi både fik undervisning i konkrete business-steps, 1:1 mentoring omkring egne selvvalgte emner og forskellige øvelser/meditationer/oplevelser, som alle tog afsæt i ønsket om at højne/fastholde deltagernes bevidsthedsniveau og energi-frekvens.
Business-undervisningen var opbygget på en fuldstændig struktureret og konkret/visuel ”step by step”-agtig måde, og altid med afsæt i, hvor de enkelte deltagere var i processen.
Liselotte var fantastisk til at improvisere ud fra de input, deltagerne kom med. Det vidner om stort fagligt og personligt overskud og indsigt, hvilket generelt kendetegner hende.
Liselotte var super skarp og nærværende, når hun coachede 1:1 og alle gik ud af sessionerne med fornyet energi og en oplevelse af gennembrud og optimisme.
Også her er det tydeligt, hvor fagligt dygtig hun er og hvor generøs hun er med sit ”stof” og med sig selv.
De forskellige øvelser/meditationer/oplevelse undervejs var så fantastisk opløftende og kærlige.
Hvor var det et stort øjeblik, da vores første forløb – vores ”produkt” – var landet.
Personligt har jeg også rykket mig selvværdsmæssigt. Det at være i en sammenhæng som STARS, som er så fyldt med positivitet og kærlig opmærksomhed på deltagernes energi -og bevidsthedsniveau, er virkelig opløftende og selvværdsfremmende.
Jeg har udviklet mig fra at se mig selv i et lønmodtager-perspektiv, til nu rent faktisk at identificere mig som selvstændig. Et klart eksempel på det er, at jeg, halvt igennem forløbet, rent faktisk sagde mit job op 😉
Jeg synes, det er unikt, at det er så kolossalt indholdsrigt. Vi har fået så mange redskaber og grundig information/undervisning omkring selve det at starte sin egen virksomhed – altså med ALT hvad det indebærer!
Ordet ”generøs” dukker hele tiden op i mig når jeg tænker på Liselotte og Stars-forløbet –såvel indholdet som Liselotte selv – jeg føler i den grad, at jeg har fået voldsom stor værdi ift. min investering.
Verden ligger åben nu – vores muligheder bestemmer vi selv. Det er vores input/fokus/intention, som skaber mulighederne, og det har Stars-forløbet understreget for os.
“Jeg har endelig lært at lave en salgs-funnel, der virker”
Ulla Lindholm, cand. pæd.pæd psyk. og coach i Zensitiv Business.
Min største udfordring inden Star-forløbet var mit eget mindset. Jeg var stadig i min socialrådgiver-identitet og talte derfor til den forkerte målgruppe.
Jeg forstod ikke, hvad der skulle til rent markedsføringsmæssigt.
Jeg knoklede og knoklede i min business men intet hjalp det. Jeg kunne ikke finde fokus og jeg mærkede en følelse af at det at være selvstændig var noget alle andre end jeg kunne finde ud af. Jeg troede ikke, at der fandtes potentielle kunder til mig.
Men i virkeligheden talte jeg bare til de forkerte.
Jeg valgte Liselotte pga. hendes energi og feedback. Jeg kendte hendes koncept og havde brug for faglig sparring for at komme videre i min business.
Jeg vidste, at hun kunne hjælpe mig med at opgradere mit koncept da hun tidligere havde hjulpet mig med mit brand.
Jeg fik styr på min freebee, mit brand, min selvforståelse og selvudvikling. Så jeg voksede mere sammen med min virksomhed. Jeg lærte, hvordan man laver en salgs-funnel, der virkelig virker, at opgradere min virksomhed, at lave et webinar der sælger og at bruge min story.
Jeg har fået megameget feedback og det har været så fantastisk for mig.
Min virksomhed hedder ZENsitiv BUSINESS, som er mere end bare et navn. Det er et koncept, en bevægelse. En vision om at hjælpe kvinder til at stå stærkt i deres følsomhed, følge deres hjerter og deres kald. Der er sket et skift på star forløbet, som har fyldt mig med inspiration og ideer til min virksomhed.
Jeg har forstået, at jeg er virksomheden og selv skal være det, jeg sælger.
Star forløbet er en fantastisk kombination af selvudvikling og virksomhedsudvikling på en mindful måde. Energien og den kreative feedback og ideudvikling er uvurderlig. Den gruppedynamik, som Liselotte skaber, er ubeskrivelig.
Min virksomhed var ikke nået hertil, hvis jeg ikke havde været med på star forløbet.